Velkommen til Øster Hurup Multihus

Her kan du finde praktiske informationer om vores hus

Hos os er det muligt at booke badmintonbaner enkeltvis eller hele hallen samlet.

Booking er mulig i de tidsrum, hvor hallen ikke er lejet ud til andre aktiviteter.
Der kan som udgangspunkt bookes alle dage fra 8-22.

Når du kommer ind af yderdøren finder du indgangen til hallen på din venstre side og omklædning og toiletter på din højre side.

Redskaber m.m. forefindes i depot 1, som du har på højre hånd, når du kommer ind i hallen.

Bordfodbold og bordtennis findes i et separat rum, som du finder, hvis du fortsætter op ad langsiden til højre. På døren hænger et skilt med teksten "bordfodbold og bordtennis". Hvis døren er låst, er Multihuset udlejet til andet formål, og så er det desværre ikke muligt at benytte rummet.

Du bedes venligst rydde op og sætte tingene på plads efter brug, således de næste gæster også kan få en god oplevelse.

Adgangsforhold.

Når du har booket bane/hal online, vil du automatisk få mulighed for at komme ind i hallen på det bookede tidspunkt. Dette foregår via en PIN-kode, som tilsendes på mail og SMS, når din booking er registreret.

OBS! PIN-koden giver adgang 15 min. før booking-tiden.

Når du ankommer til hallen/Øster Hurup Multihus, skal du benytte indgangen fra grusparkeringspladsen på nordsiden hallen (se billedet af hallen/Øster Hurup Multihus nederst på siden. Indgangen er markeret med en rød pil).

Du taster din PIN-kode på læseren til højre for døren - er koden korrekt, lyser en grøn lampe i læseren og du kan gå ind. Samme procedure ved indgang til selve hallen, som du finder til venstre, når du er kommet ind ad yderdøren.

Når du kommer ind, er det vigtigt, at du gør dig selv bekendt med flugtvejsplaner, ordensregler mm. Disse informationer er tilgængelige ved begge døre ind til hallen. 

Lyset i hallen tænder og slukker automatisk.

Flere oplysninger om Øster Hurup Multihus kan findes på vores hjemmeside.

Indgang til hallen


Øster Hurup Multihus
Langerimsvej 7-9
Øster Hurup
9560 Hadsund